fredag den 7. februar 2014

HAMA-art



Flere steder på pinterest og Instagram har jeg set de fineste HAMA-værker i smukke, symmetriske mønstre.
Jeg tøvede selv lidt med at gå igang, grundet manglende selvtillid på HAMA-kontoen, men sprang ud i det en aften, hvor jeg trængte til at koble helt fra.
Det startede med en lille coaster som den på billedet nedenfor, og det gav mig blod på tanden til noget større og mere udfordrende. 



 Uden nogen helt klar idé om, hvad jeg ville ende op med, tog jeg udgangspunkt i et blomsterblad i midten, og en fjer ud fra den. Resten kom hen ad vejen, helt af sig selv. Jeg holdt fokus på at bevare symmetrien, og få lidt forskellige former arbejdet ind. 
I collagen nedenfor ses hvordan jeg har ændret i farverne undervejs - den blå, jeg startede ud med, gik jeg bort fra igen et stykke inde i processen.
Den måler 30 x 30 cm., og skal pryde vores grå væg i køkkenet - jeg er ret vild med den, og vil ikke afvise at lave mere af den slags. Gerne også nogle med knald på farverne. Måske ungerne skal ha' ét hver!


Og lige et grumset miljøbillede taget med mobilen ;-)


Hvis du kender til nogle gode steder med HAMA-inspiration, så læg gerne et link i kommentarfeltet.

- Rigtig god weekend -



17 kommentarer:

  1. Wauw hvor fedt, tak for inspirationen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-D Dejligt du er inspireret!

      Slet
  2. Den er altså blevet vildt flot dit værk. Jeg har desværre ikke nogle links til andre der laver hamabilleder udover dem du i forvejen følger på ig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Sine - kan godt li', du skriver "værk" - det lyder betydnings- og værdifuldt :-D

      Slet
  3. Hvor er den flot Trine! Du er så sej :-D

    SvarSlet
  4. hold da op hvor er den fin. Jeg har det som dig, købte en stor kasse hama perler, fordi alle andre lavede sådan nogle fine ting… nu er du en af "dem" :-)
    KH Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. :-D Ja, en del af klubben ;-D Det er bare at kaste sig ud i det - det siger man jo så tit om kreative sysler, men lige netop det her ER jo bare at gå i gang. Sæt de første perler, og fokuserer man på symmetrien, bestemmer de selv, hvordan de næste skal sættes. Teknik er der jo ikke meget af ;-)
      Kh. Trine

      Slet
  5. Ej, hvor er det flot. Sikke et fint stykke arbejde og skønne farver sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Pernille - var i øvrigt lige omkring dit website, det er da virkelig lækkert! Har meldt mig som fast læser, du laver nogle rigtig flotte ting!

      Slet
  6. Arhmen altså den er jo fantastisk! :-D må man gerne tyvstjæle dit mønster? Jeg synes det er rart med HAMA at kunne slå hjernen fra og bare mere eller mindre kopiere noget man har set. Det er skide fedt at den ikke er firkantet, og fjerene er bare fantastisk fine :-) god weekend - Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Pernille - og stjæl bare løs :-D Lur mig, om ikke der er alligevel, helt af sig selv, sker ændringer undervejs, så du alligevel ender med et helt unikt værk. Lige netop det med, at fjer-spidserne danner illusionen om en firkant, havde jeg ikke skænket en tanke, men det synes jeg nemlig også er endt med at blive rigtig fedt ;-) God uge til dig :-)
      Kh. Trine

      Slet
    2. ...Hov, det lyder som om jeg siger det modsatte af dig, haha - altså, fjerene danner på en måde en firkant, som "paisley-figurerne" bryder, så den netop IKKE er firkantet, og ja, det er det, der lige gør den lidt mere interessant, end hvis den var HELT firkantet ;-)

      Slet
  7. Hvor er den bare smuk og farverne er bare så fine sammensat.

    Rigtig god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Helena - det er farver, der cirkulerer på min yndlings-palette for tiden ;-)
      Håber også du havde en dejlig weekend!
      Kh. Trine

      Slet
  8. hvor er den skøn, Trine :-) Der er så uendelig mange muligheder med Hama. Jeg har altid tænkt at perlerne hører børneuniverset til, men jeg ændrer min mening nu! Det er bare for stilet, det du laver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Line :-D Fedt du kan li' den - jeg gik også helt væk fra pang-farverne, for netop at holde det væk fra "børne-universet" ;-) Mine unger har nu ikke helt forstået, at det er voksen-HAMA, og de er vilde efter at lege med den (NEEEEEEEEJ, blev der sagt ;-D).

      Slet